Om ”Børnekirken”

"Børnekirken" er opstået ud af en længsel om at kunne hjælpe børn og børnemedarbejdere til at blive det, de er skabt til at være.
Vi hjælper kirker i deres tjeneste blandt børn og inspirerer børnemedarbejdere, som længes efter at se børn komme ind i ret forhold til Gud og se dem vokse i tro, glæde, karakter og discipelskab.

Børnekirken udvikler og tester undervisningsmateriale, som lægges til rådighed på hjemmesiden under "ressourcer".

Børnekirken står til rådighed med personlig råd og vejledning. Du er altid velkommen til at kontakte mig.

Det er mit ønske, at være dig til hjælp og inspiration, og at tilbyde redskaber, som hjælper dig i din tjeneste blandt børn.

Petra van Zetten



Mit navn er Petra van Zetten.
Jeg er gift, mor til 4 børn og uddannet aktivitetsleder. I 1995 blev jeg kaldet fra Holland til Danmark, for at tjene Gud her.

Jeg kender til værdien af at kende Jesus som barn, derfor vil jeg gerne hjælpe børn med at lære Jesus at kende og med at leve deres liv med ham.

Jeg er leder for Børnekirken i ”KirkeCenter Livets Kilde” i Varde og Esbjerg, hvor jeg arbejder sammen med et skønt team af dygtige og engagerede børnemedarbejdere.
Sammen har vi udviklet og afprøvet det danske undervisningsmateriale ”Børnekirken”, i samarbejde med foreningen LFKU.

Min drøm er: at se børn blive til de mennesker, som de er skabt til at være.
Min drivkraft i tjenesten er kærligheden til Jesus og Jesu kærlighed til børn.